Sektionschef i Søfartsstyrelsen
Sektionschef i Søfartsstyrelsen - Sektionschef i Søfartsstyrelsen

Job info

Recruiter
Søfartsstyrelsen
Posted

13-02-2018

Location
Denmark
Sector
Jobs Ashore
Contract Type
Permanent
Hours
Full Time
Written language
of job ad
Danish

This Job Expired


Company Profile

Sektionschef i Søfartsstyrelsen

Job title:
Sektionschef i Søfartsstyrelsen

Om jobbet


Vi søger en sektionschef for enheden “Navigation og Information”, som beskæftiger sig med regulering af afmærkning; nautisk sagsbehandling af eksempelvis vragsager, hændelser til søs og tilladelse til aktiviteter på havet; udsendelse af navigationsadvarsler og Efterretninger for Søfarende; samt udgivelse af nautiske publikationer.




Sektionens spænder bredt i sit virke - visse sager kræver hurtig handling, når hændelser af sikkerhedsmæssig karakter til søs skal håndteres; andre sager er mere komplekse, og stiller krav om dybere analyser eller udarbejdelse af beslutningsoplæg. De større sager involverer ofte medarbejdere fra Søfartsstyrelsens andre afdelinger, andre styrelser eller eksterne interessenter. Dette kræver, at du som sektionschef er en dygtig formidler af samarbejde.




Sektionen er en del af Søfartsstyrelsens alsidige afdeling “Sikre Farvande”, som ligeledes løser opgaver vedr. drift af statens afmærkning og forskellige radionavigationssystemer, søopmåling, tilsyn med lodsområdet samt sekretariatsstøtte til Søsportens Sikkerhedsråd.




Om virket som sektionschef


Først og fremmest leder du sektionen på en måde, der sikrer effektive sags-og arbejdsgange, fremmer gode og velfunderede beslutninger og skaber gode resultater til tiden. Samtidig medvirker du til opretholdelsen af trivsel og arbejdsglæde i en sektion med dygtige og engagerede specialister.




Det er ligeledes vigtigt, at du med respekt for fagligheden og helheden kan udfordre det eksisterende, når forudsætninger ændrer sig eller der opstår nye muligheder.  Herigennem sikrer du den fortsatte udvikling i sektionens opgaveløsning.




Du vil skulle lede situationsbestemt, og det vil være meget forskelligt, hvor tæt du følger de enkelte opgaver, der løses i sektionen. De mere komplekse analyser og beslutningsoplæg, vil kræve din opmærksomhed i såvel processen, som når du i sidste ende står på mål for både indhold og form.


Du vil sammen med sektionen forvalte dele af den maritime lovgivning, og skal i den ramme træffe beslutninger og finde gode løsninger.




Om dig


Du er en erfaren leder med gennemslagskraft og sans for samarbejde, og du formår at bringe kompetencer i spil såvel indenfor- som udenfor sektionen, så det bedste resultat nås. Du har erfaring med ledelse af specialister.


 


Du har gode analytiske anlæg, kan overskue og komplekse problemstillinger, kan strukturere dit eget og andres arbejde, og har flair for at fremstille en sag struktureret og skarpt på skrift.


Det er en fordel, hvis du har erfaring med forvaltning af lovgivning og standarder. Det er ligeledes en fordel, hvis du har maritim baggrund.




Om Søfartsstyrelsen


I Søfartsstyrelsen arbejder vi for, at Danmark fortsat udvikler sig som en førende


søfartsnation, der sætter retning for fremtidens kvalitetsskibsfart. Hos os bliver du en del af


Det Blå Danmark.


 


Vi tilbyder en krævende og udfordrende chefstilling med stor indflydelse på egen hverdag. Samt en fleksibel og uformel arbejdsplads med afvekslende dage og gode kolleger.


 


Om ansættelsen


Du ansættes som chef på individuel aftale eller efter gældende overenskomst.


Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.




Bemærk venligst at arbejdsstedet er Søfartsstyrelsen i Valby, men det må forventes at stillingen indenfor 1 år flyttes til Korsør som led i udflytning af offentlige arbejdspladser.


Har du spørgsmål om stillingen eller Søfartsstyrelsen generelt, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jan Thorn tlf. 72 19 63 78 eller sektionschef Martin Balle tlf. 72 19 63 84.


For yderligere oplysninger om personaleforhold kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på telefon 91 33 70 61. Du kan også læse mere på Søfartsstyrelsens hjemmeside www.soefartsstyrelsen.dk.




Kan du se dig selv i ovenstående?


Så klik på ”søg stilling” knappen nederst i annoncen, senest fredag den 23. februar kl. 12.00. Der kan forventes anvendt faglige og personlige tests i rekrutteringsprocessen.


Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset etnisk baggrund, alder og køn til at søge.


Sector:
Jobs Ashore

Contract Type:
Permanent

Hours:
Full Time

Written Language of Job Advertisement:
Danish

Application method:
candidate to apply via our website

This Job Expired


Dates:
Published On 13-02-2018